Tendenser

Vi taler altså både om faktorer, der kan forudses, faktorer der kan ramme ”over night” og faktorer som ingen har mulighed for at forudse. Vi kan kalde de faktorer for ”tendenser”. Uanset hvilken tendens der er tale om, er det nødvendigt for en virksomhed at reagere på den efter bedste evne. Det er vanskeligt at udarbejde en konkret liste over de faktorer, der genererer tendenserne – og forsøgte man, ville listen aldrig være udtømmende – og sikkert lynhurtigt være forældet – for tendenser er i sagens natur en meget dynamisk størrelse. Derfor er det også afgørende, at der hele tiden holdes et godt øje med de aktuelle tendenser, når en virksomhed ønsker at agere optimalt på det aktuelle marked. Og det bør virksomhederne ønske at gøre, for det er netop den tilpassende evne, der er afgørende for, om virksomheden når sine mål om vækst og udvikling – eller endog blot fastholdelse af sin position på markedet.

Trends

Tendenser kan være forbigående, og så har de karakter af ”trends” – og dem skal der af og til handles på – men ikke nødvendigvis på de store dagsordner. Det kan være en forbigående trend, der påvirker efterspørgslen midlertidigt, og derfor har en effekt på fx produktporteføljen. Vi taler derfor ikke om graverende ændringer – men ofte små justeringer, der kan optimere driften på det korte sigte.

Megatrends

Når en trend bider sig fast og måske oveni købet udvikler sig til også at påvirke de politiske, kulturelle eller samfundsøkonomiske baner, bliver der tale om en megatrend – og en megatrend er modsat trends – ikke til at komme udenom for en virksomhed. På et eller andet tidspunkt må og skal virksomheden stoppe op og overveje nøje, hvorledes der skal handles på en aktuel megatrend. Ofte er det smartest at være på forkant med megatrenden; at være firstmover i sin branche og på sit marked. Det kræver kontinuerlig indsigt, overblik og årvågenhed.

Og hvorfor kræver det så det? Fordi megatrends gennemsyrer spillereglerne på tværs af markeder og brancher på det lange sigte. Megatrends udgør både spillepladen og spillereglerne på de markeder, som virksomhederne skal agere på – og da virksomhederne kun sjældent er store nok til at kunne ændre på eller omgå spildesignets rammer og regler, må de underlægge sig megatrendsene – og søge at få det bedste ud af det nye set-up. Der skal tænkes i strategi og planlægning for, hvordan den optimale ageren er for den enkelte virksomhed.

 For SMV’er  er den grønne omstilling, et nyt politisk og markedsmæssigt vilkår. Det indebærer en konvergens, hvor virksomheder der formår at transformere sine produktionsgange og forretningsmodeller til de nye vilkår vil blive belønnet, mens  andre vil forgå. Det betyder også, at den grønne omstilling vil kræve meget mere end  ekspertise indenfor Power-to-X og ingeniørkunst. Der kommer til at være brug for alle fagligheder, når virksomhedernes forretningsmodeller skal gentænkes og anvendes i en ny kontekst.  

Bæredygtighed er tidligere blevet betragtet som et altruistisk og relativt eksklusivt foretagende, hvor enkelte virksomheder frivilligt har omlagt deres produktion med henblik på særlige certificeringer, der efterfølgende har kunne give en større markedsværdi. Tænk eksempelvis på Økologi eller Fairtrade-ordningen.

For jobmageren betyder det nye paradigme, at der i virksomhederne vil opstå et væld af nye opgaver og udfordringer der skal løses. Nogle opgaver vil kræve en solid teknisk indsigt, men variationen af opgaver og udfordringer virksomhederne møder vil være lige så mangfoldig som virksomhederne selv. Det betyder også, at den grønne omstilling vil give jobmuligheder for snart sagt alle profiler. 

Den grønne omstilling giver bl.a. virksomhederne mulighed for at:

• Differentiere sit produkt på andet end prisen og den produktmæssige kvalitet.
• Tiltrække og fastholde kunder og investorer der værdsætter bæredygtige alternativer. Bæredygtighed fylder meget i forbrugernes bevidsthed og præferencedannelse, hvilket resulterer i en øget efterspørgsel på bæredygtige produkter og investeringer. 
• Tiltrække dygtige medarbejdere og højne effektiviteten. En stor del af de nye generationer, der træder ind på arbejdsmarkedet, vægter virksomhedens formål  og etik ligeså højt som løn, jobsikkerhed og prestige. En Gallup-undersøgelse viser at medarbejdere der arbejder “purpose-driven” oplever en højere jobtilfredshed. 
• Spare penge på længere sigt ved at reducere sine udgifter til energiforbrug og tænke i cirkulære produktionsmetoder. 

 Digitalisering indeholder potentielt mange konkurrencefordele for den enkelte SMV, og derfor skal ejerlederen hele tiden holde sig opdateret på udviklingen og hvordan virksomheden kan drage fordel heraf. Det er dog ikke altid at ejerlederen har tiden og interessen til at følge udviklingen, og her kan du som jobmager blive en vigtig sparringspartner og ressource. Opgaven bliver at få udnyttet det fulde potentiale af digitaliseringen og sikret at virksomheden får anvendt de mange tilgængelige programmer og systemer bedst muligt – Opgaven er vedblivende idet gårsdagens landvinding hurtigt forældes.

For nogle virksomheder kan der høstes lavthængende frugter på noget så banalt som digitaliseringen af registrerings- og lagerstyringsarbejde, mens det i andre tilfælde kan være mere komplicerede processer som digitalisering og integration af kundeservice, kunderegistre og handelssystemer. Nogle gange kræves der hjælp udefra, andre gange er der allerede udviklet så gode og lettilgængelige programmer, at det blot kræver en jobmager med digitalt flair og interesse, at bringe virksomheden videre til det næste skridt. 

Den kunstig intelligens står klar i kulissen 

Meget tyder på, at det næste helt store skridt for digitaliseringen (og menneskeheden) bliver udbredelsen af kunstig intelligens (AI) til løsning af opgaver inden for alle brancher. Forskere beskriver kunstig intelligens som en alment anvendelig teknologi (General purpose technology) med samme potentielle gennemslagskraft for industrialiseringen som elektrificeringen, forbrændingsmotoren m.m.  

Vi bruger allerede AI til at anbefale os musik på Spotify, personificere annoncerer og stå for simpel kundeservice via maskinlæring og automatiserede algoritmer. I sidste halvdel af 2022 har teknologien dog taget så store spring, at den har rykket vores vante forestillinger om teknologiens potentiale og modenhedsniveau hvad teknologien kan.

Som jobmager kan du møde virksomheder, der stadig har et distanceret forhold til kunstig intelligens, og det vil langt fra være alle virksomheder, der har behov for at anvende en state-of-the art AI. Men Danmark har faktisk EU-rekord i anvendelsen af AI, i det 24 % af alle virksomheder melder at de bruger AI. For langt de fleste virksomheder vil der dog være tale om relativt simpel AI, til fx organisering af mails, målretning af markedsføring, billedkendelse og simple automatiseringsopgaver. Det er AI-produkter, som SMV’er relativt billigt kan indkøbe og hurtigt opnå gevinst på. Samtidigt kan du bruge de teknologiførende AI’s som inspiration til dit arbejde og til at indikere, hvor virksomheden kan bevæge sig hen.

Med databaserede forretningsmodeller anvender virksomhederne data om eksempelvis salgstal, kundeadfærd, kundepræferencer, meningsmålinger mv. som grundlag til at innovere, træffe og kvalificere beslutninger. Økonomiske gevinster ved databaserede beslutninger kan ofte realiseres i i alle led i virksomhedens værdikæde. Det gælder både design af nye og bedre produkter vha. kunde- og brugerdata i produktudviklings- og salgsfasen, mere effektiv ressourceudnyttelse i forsyningskæden til forbedret performance og risikostyring i produktionen. Databaserede metoder har også stor værdi ifm. kommunikation og marketing, da virksomhederne med databaserede metoder kan erhverve sig vigtig viden om kundernes ønsker, interesser og salgsoplevelse gennem et hav af informationer.

Mens nogle SMV’er er født digitale og tænker data ind i kernen af deres forretningsmodeller, er der stadigt mange, som forholder sig mere afventende til udviklingen. Som jobmager har du mulighed for at hjælpe virksomhederne i gang med at anvende databaserede metoder til at optimere alt fra produktionsgangene til salgskanalerne. 

Det er og bliver helt centralt, at en virksomhed har evnen til at oversætte store mængder af viden og information til konkrete produkter og koncepter. Når vi taler om kommunikation, taler vi ofte inden for to hovedtemaer: Intern og ekstern kommunikation.

Den interne kommunikation er kommunikationen i virksomheden. Intern kommunikation er vigtig for en virksomhed, fordi det hjælper med at sikre, at alle medarbejdere har samme mål for øje. Det kan også hjælpe med at forbedre samarbejdet, hvilket kan føre til en mere effektiv og produktiv arbejdsplads. Intern kommunikation kan også hjælpe med at sikre, at medarbejdere føler sig inkluderet og engageret i virksomhedens succes, hvilket kan føre til højere medarbejdertilfredshed.

Ekstern kommunikation, herunder særligt markedsføring, er en væsentlig betingelse for en virksomheds succes, fordi det hjælper virksomheden med at skabe bevidsthed om dens  produkter og tjenester og at få kunder til at købe dem.  Uden markedsføring kan en virksomhed have svært ved at tiltrække og fastholde kunder, hvilket er kritisk for virksomhedens overlevelse. Virksomheden kan også komme tættere på sine kunder, hvilket  kan hjælpe virksomheden med at forstå kunderne bedre og designe produkter og tjenester, der imødekommer kundernes behov.  De kommunikationsplatforme, der er relevante for virksomhederne, udskiftes med relativt høj hastighed og det kræver stor agilitet og trendspotting i den enkelte virksomhed.

Som jobmager skal du kunne forstå kompleksiteten og formå at gøre det komplekse simpelt og forståeligt for en stor vifte af modtagere. Er virksomheden vokset over de seneste par år, kan det være at tiden er kommet til at virksomheden professionaliserer sin interne kommunikation for at sikre kvalitet og ensartethed i opgavevaretagelsen. Det kan også at være at du kan bidrage til virksomhedens vækst ved at igangsætte digital markedsføring og dermed nå nye og mere specifikke målgrupper.