Disruption betyder afbrydelse, forstyrrelse eller sammenbrud og vi bruger det som en samlende benævnelse for alle de ”eksogene stød”, der med jævne mellemrum opstår, når den teknologiske udvikling skaber grundlag for helt nye forretningsmodeller, der væsentligt forskyder dynamikken og strukturerne på markedet.
Nogle af de ”disruptive” hændelser kan forudsiges – men langt de fleste lander på markedet uden varsel og uden mulighed for, at virksomhederne eller forbrugerne vælger de nye vilkår til eller fra. De bliver del af en ny virkelighed, som alle må tage hensyn til, tilpasse sig – eller i det mindste forholde sig til. I mange år har det primært været, nye internetbaserede teknologier, der har rykket ved hele vores måde at agere på.
De disruptive teknologier påvirker både produkter, services og forretningsmodeller, og hvad enten man agerer på det internationale marked eller på et lokalt marked, er det afgørende, at både jobmageren og virksomheden er nysgerrige og opmærksomme på, hvor udviklingen bevæger sig hen, så man kan forsøge at være på forkant med – eller i det mindste være vågen overfor – de nye strømninger, så der kan ageres på de nye rammer og vilkår.
Eksempler på teknologiske disruptions
Overvej selv om du kan finde på flere.
- Uber: Uber disruptede hyrevognsmarkedet med deres nye forretningsmodel, hvor et brugervenligt design og et forøget fokus på kundeservice og tilgængelighed, bragte virksomheden langt foran de traditionelle taxaselskaber ift. bestillingsoplevelse og pris og chokerede en branche, der stadigt primært modtog bestillinger gennem en telefondame. Ubers forretningsmodel var dog på andre træk på mange måder på kant med taxalovgivningen i Danmark, hvorfor virksomheden stoppede med at operere i Danmark.
- Airbnb: Airbnb har ændret måden, mange mennesker rejser på, da det giver dem mulighed for at booke billigere og til tider mere personlige overnatningsmuligheder end traditionelle hoteller. Airbnb har også givet privatpersoner muligheden for at tjene ekstra indkomst ved at leje deres hjem eller sommerhus ud. Det har skabt et helt nyt og professionaliseret marked for kortvarig boligudlejning og på mange måde presset den etablerede hotelbranche.
- Netflix: Da Netflix blev lancerede i 1998 var det som en postordre service, hvor man for et fast abonnement kunne låne DVD’er som blev sendt direkte med posten. Det var en ny og anderledes forretningsmodel, men Blockbuster sad alligevel tungt på filmlejemarkedet, med kædens fintmaskede net af butikker. Da Netflix endeligt gik over til sin nuværende streamingbaserede tjeneste, blev den tidligere mastodont hurtigt udkonkurreret og nu er det umuligt at forestille dig en fysisk mainstream videoudlejningsbutik. Netflix udnyttede internetteknologien til at udmanøvrere det ellers imponerende netværk af Blockbusterbutikker, som siden gik konkurs og nu kun findes online.
Kriser
De seneste år er verdenssamfundet blevet rystet af andre faktorer end de disruptive teknologier. Der er her tale om eksogene stød, som er forårsaget af andre forhold end de teknologiske landvindinger, som virksomhederne tager til sig med varierende hastighed.
Sundhedskrisen i 2019, som landede næsten ”overnight”, kickstartede den seriøse og verdensomspændende disruption af verdensmarkedet, som COVID19 bragte med sig. Alle virksomheder, regeringer, forbrugere, borgere og organisationer måtte kigge ind i en helt ny virkelighed, hvor alle eksisterende værktøjer, metoder, processer, kommunikationsformer, traditioner og procedurer blev uvirksomme, og nye måtte udvikles på meget kort tid.
Et forskningsprojekt fra SDU viser, at virksomheder der agerer innovativt og kreativt på de helt nydefinerede rammer og vilkår, klarer sig særligt godt og at nogle virksomheder faktisk kommer styrket igennem krisen, fordi de netop tager nye forretningsgange i brug. Vi så under sundhedskrisen at eksempelvis nye produkter, nye samhandelsmetoder, nye former for kommunikation opstod, hvilket gav mulighed for at markedet kunne rekonfigureres og genetableres på trods af lockdowns og krisetilstande.
For nyligt blev sundhedskrisen afløst – eller måske kun suppleret – af en reel krig indenfor Europas grænser, som i den grad påvirker hele verdenshandlen og forstærker den begyndende energikrise, renteniveauet og ejendomsmarkedet – for bare at nævne de primære effekter. Også i denne situation skal virksomhederne agere proaktivt og innovativt på deres marked for at kunne overleve – og igen vil tilførslen af jobmagernes kompetencer og metodetilgang være en positiv faktor i håndteringen af opståede kriser.
Eksempler på kriser med indflydelse på arbejdsmarkedet
Overvej selv om du kan finde på flere.
- Coronakrisen: Som resultatet af den verdensomspændende pandemi, blev arbejdsmarkedet påvirket i høj grad. Flere brancher blev i lange perioder lukket helt ned og andre blev tvunget til at ændre deres arbejdsformer, hvor især hjemmearbejde i dag er blevet en mere normaliseret løsning. Krisen i sig selv åbnede også op for nye aktører, hvor vi i Danmark kan kigge på Copenhagen Medical, som skabte et overskud på over 700 millioner kroner ved tidligt at tilbyde Coronatest. Designvirksomheden Stykka ændrede hele deres produktion til visirer og byggede skriveborde af pap til hjemmearbejdspladsen, for at imødekomme et helt nyopstået og akut behov samt sikre en omsætning, der var gået i stå under krisen.
- Ruslands angreb på Ukraine: Det forværrede forhold og afbrudte samhandel mellem Vesten og Rusland har ledt til stærkt stigende energipriser, hvilket har tvunget virksomheder til at finde på nye lavenergi-produktionsmetoder og forretningsgange. Krisen har også igangsat inflation på et niveau, der ikke er set i årtier, hvilket giver et forøget prisfokus for privatforbrugeren og påvirker finansmarkederne. Dansk Supermarked har som følge af krisen lanceret supermarkedskæden Basal, som netop slår sig op som det billigste discountsupermarked gennem reducerede åbningstider, spartansk indretning og et reduceret vareudbud.
- Klima- og biodiversitetskrisen: Selv om krisen på ingen måde er opstået overnight, er der for alvor ved komme politisk bevidsthed om behovet for at handle på den altoverskyggende krise, videnskaben tydeligt kan forudse, hvis ikke økonomien ændres radikalt. Det skaber nye muligheder for virksomheder baseret på cirkulære forretningsmodeller og med et bæredygtighedsfokus.
Som jobmager kan du bruge erfaringer fra de disruptive teknologier og kriser til at forstå, at store samfundsomvæltninger skaber konvergens, hvor nye markedsspillere opstår, mens virksomheder,der ikke formår at omstille sig til de nye vilkår på sigt vil forgå. Du kan derfor bruge den samfundsmæssige udvikling i snakken med ejerlederne, hvor du spørger ind til hvordan virksomhederne imødegår de store ændringer.
