Køb Østers for begyndere – En guide til det gode match mellem virksomheder og jobmagere

Kan du slet ikke få nok af små og mellemstore virksomheder? Skal du have grundbogen i det gode match mellem SMV’er og jobmagere? Så har du nu chancen. Bogen er skrevet af chefkonsulenterne Kristina Falkvist og Louise Rosenbaum samt vores gode samarbejdspartner Peter Gloggengiehser Knudsen.

Bogen arbejder blandt andet med, at det er ultimativt for det gode match at højtuddannede bliver klar over, hvordan deres typiske akademiske kompetencer helt konkret målrettes det opgavebehov, som virksomhederne oplever ifm. tilpasning til de herskende megatrends. Og gennem den indsigt opdager, at SMV segmentet er et omfattende og ofte usynligt potentielt arbejdsmarked for en akademiker.

Du kan læse en teaser og bestille bogen her.

Disse områder har vi valgt at kalde for ”De brændende platforme”, og de er et afgørende afsæt for, at jobmageren kan gennemskue den umiddelbare efterspørgsel på kompetence og viden, der skal tales ind i sammen med virksomheden. De brændende platforme kan opsummeres til seks primære områder, som virksomheden kan have brug for hjælp til at få styr på og bragt tilbage i balance for at virksomheden igen er stabil.

Tid
Tid mangler virksomheder og ejerledere altid. Meget af deres tid bliver brugt til administrative opgaver og den daglige drift, især i virksomheder i vækst. Ejerlederen har derfor også i nogle tilfælde fået mindre tid til deres kerneområde og passion. Særligt er tid til udvikling en mangelvare, som en jobmager kan bidrage til. Enten ved at tage over med nogle af de driftsmæssige opgaver – eller ved at være facilitator for udviklingsopgaverne.

Viden

Verden er i konstant udvikling og kompleksitetsniveauet øges konstant. Det betyder, at det kræver flere og flere ressourcer at følge med i trends, regler og behov. Derfor skal virksomhederne have tilført viden løbende. Det kan bl.a. være viden om, hvordan virksomheden kan udvikle sig, eller hvad der rør sig i branchen, men det er mindst lige så vigtigt, at være på forkant med lovgivningen. Eksempelvis begynder EU at stille flere og flere krav til virksomhederne virke i forhold til et miljømæssigt perspektiv. Her kan du, som akademiker, understøtte virksomhederne og ejerlederen ved at bruge dine kompetencer indenfor research og systematiseret videnindhentning, som du med stor sandsynlighed har brugt i løbet af din uddannelse.

Overblik og struktur

En virksomhed i vækst på et dynamisk marked har brug for et forkromet overblik over virksomhedens potentialer, ressourcer og udfordringer. Hvilke produkter er konkurrenterne på vej med? Hvordan påvirker den næste megatrend virksomhedens kerneforretning? Og hvordan kan virksomheden optimere den værdiskabende produktion? Det kræver alt sammen, at der tænkes i optimale strukturer og processer – og det kan en jobmager bidrage til.

Nye idéer og udvikling

Mange SMV-produktionsvirksomheder er blandt de bedste på markedet til at lave netop deres specialiserede produkt og travlt optaget med at imødekomme de mange ordrer. Det betyder dog også, at der er en tendens til at virksomhederne har et snævert fokus og måske glemmer at forholde sig til markedet om 2 år. Det gør dem sårbare i situationer, hvor markedet ændrer sig eller nye konkurrenter melder sig på banen. Der er derfor behov for nye idéer i virksomhederne.

Sparring

SMV’er består hovedsageligt af én ejerleder og en gruppe ansatte, der bistår i at producere virksomhedens produkt. Ofte vil de ansatte have en anden uddannelsesbaggrund og perspektiv på virksomheden, hvilket kan medvirke at ejerlederen mangler sparringspartnere til de mere strategiske beslutninger.  Her er en højtuddannet guld værd i forhold til at være en kvalificeret og efterspurgt sparringspartner i en virksomhed.

De brændende platforme hænger i høj grad sammen med de trends, som pt. påvirker arbejdsmarkedet. Dem har vi skrevet et helt kapitel om her.

De første tre trin omhandler hvordan du finder interessante SMV’er og mulige job, på et arbejdsmarked hvor de fleste firmaer er ukendte. Metoderne kan du både bruge til at gå på opdagelse i brancher du kender, men også til at finde helt nye virksomheder i nye brancher på vej fremad. Disse trin kalder vi researchfasen.

De fire sidst trin omhandler kontakten til den virksomheden og kaffemødeti sig selv. Dette kalder vi kontaktfasen.

Mennesker og virksomheder er forskellige, og guiden her skal derfor bruges som inspiration til, hvordan du kan komme i kontakt med virksomhederne og invitere dig selv på kaffemøde.

Trin 1: Find brancher, som du er nysgerrig på at vide mere om.

Trin 2: Vælg dine udvælgelseskriterier for virksomheder indenfor branchen og start din udsøgning

Nu må du gerne være kritisk. Der er rigtig mange virksomheder i Danmark, og du kan ikke sætte dig ind i dem alle. Derfor skal du finde nogle kriterier, du kan bruge til at udsøge de virksomheder som er allermest relevant for dig. Du kan fx. overveje kriterier som afstand til virksomheden eller antal ansatte. 

En god metode er at lave en afgrænset søgning på det centrale virksomhedsregister. Det er en lille smule teknisk, men her kan du søge og filtrere virksomheder efter bl.a. geografi, branche og størrelse.

Vi har lavet en guide her.

Trin 3: Begynd din research på udvalgte virksomheder

Nu står du med en lang liste over mulige interessante virksomheder, og opgaven består nu i at frasortere de allermest irrelevante, før du for alvor sætter dig ind i virksomhederne. Start med researche kort (max 10 min.) på alle de virksomheder, du har fundet frem, med henblik på at frasortere dem, der alligevel ikke har din interesse.  

Når du har udvalgt en række relevante virksomheder, kan du gå mere i dybden med hver enkelt virksomhed. Brug gerne 30–60 minutter pr. virksomhed til at undersøge deres nuværende projekter, nyheder, afdelinger og økonomien. 

Brug virksomhedernes egne kommunikationskanaler som hjemmeside og sociale medier. Det kan også være relevant for dig at undersøge virksomhedens nøgleansatte på LinkedIn for at se om I evt. har fælles forbindelser og hvad de ansatte skriver om på LinkedIn. 

Du kan også bruge branchespecifikke nyhedssites til at få et overblik over tendenser i branchen eller. 

 Trin 4: Inviter dig selv på kaffemøde

Det kan virke angstprovokerende at tage uopfordret til kontakt til en virksomhed, som sikkert har travlt og måske svært ved at finde tid til at tale, lige når du ringer .

Derfor anbefaler vi, at du starter med at kontakte virksomheden via mail. 

Kontaktmailen bruges til at skabe rammerne for det kommende telefonopkald, hvor du inviterer dig selv på kaffemøde.

Du kan evt. bruge nedenstående skabelon til din kontaktmail. Læg mærke til, at skabelonen ikke sætter et direkte pres på modtageren. Udgangspunktet er, at du er nysgerrig på at vide mere om branchen og virksomheden. Det er først i løbet af dit kaffemøde, at du taler dig selv direkte ind i virksomhedens brændende platforme. Derfor skal du også undlade dit CV i kontaktmailen.

Trin 5: Den telefoniske opfølgning

Måske har du hørt tilbage fra virksomheden, eller også har der været radiotavshed. Tolk ikke et manglende svar som udtryk for manglende interesse! Virksomheden kan have rygende travlt, og derfor kan det være svært at afsætte tid til at læse og besvare alle mails, der ikke direkte giver en øget omsætning.

Under alle omstændigheder er det tid til en telefonisk opfølgning, med mindre at virksomheden har afvist dig direkte.  Virksomhedsejeren ved med god sandsynlighed godt at du ringer. Det gjorde du dem bevidst om i din mail fra trin 4. 

Når du ringer er det vigtigt, at du får fat i ejerlederen eller den person, der står for at rekruttere til virksomheden. I samtalen er det vigtigt, at du er konkret og målrettet mod at få et kaffemøde. Du kan bruge nedenstående ringeguide til at guide dit opkald.  

Der vil også være en del virksomheder, hvor du ikke kan få fat på rette person. Efter en passende mængde forsøg er det på plads, at du opgiver kontakten. 

Trin 6: Kaffemødet i virksomheden

Du skal være velforberedt, når du møder virksomheden. Du er på, så snart at du træder ind af døren.
Brug tiden fornuftigt og sørg for at have styr på din research. 

Der er mange gode kommunikationsmetoder, som kan hjælpe dig i denne dialog. Det har vi skrevet en hel artikel om,. Tryk på knappen nedenfor og  bliv præsenteret for bevidst kommunikation. Det giver dig overskuelige værktøjer til at spørge ind til virksomheden og finde deres brændende platforme. 

Trin 7: Opfølgning på kaffemødet

Efter kaffemødet er det tid til en opfølgning. Det er vigtigt at tilkendegive din interesse for virksomheden og branchen, også selvom mødet ikke nødvendigvis blev som du håbede. Måske er der mulighed for et fremtidigt samarbejde, eller også kan du udvide dit LinkedIn-netværk. 
 

Du kan både følge op telefonisk og via. mail. Aftal det gerne med ejerlederen til selve mødet.  

Det betyder bestemt ikke, at de ikke har behov for din hjælp.  Det betyder bare, at de mangler tid og noget viden og overblik til at kunne formulere, hvad deres behov er. Så der er altså tale om et usynligt arbejdsmarked, hvor det er din opgave at spotte, hvad det er for nogle behov, der er.

Og med dine akademiske kompetencer, din evne til at lære nyt og din kreativitet, vil det typisk være noget, der ligger dig lige for. Så du skal tænke dig selv lidt ligesom pelikanen Pelle fra Rasmus Klump, som har et næb fyldt med en masse metoder og værktøjer, som kan bruges i enhver sammenhæng.

På nye måder, alt efter, hvad det er for et problem, der opstår.  Så du skal bare tro på det, og når du gør det, så er du allerede i gang med at skabe dit kommende job.

Flyt dit mindset – fra jobtager til jobmager

Som jobsøgende ved vi, at man ofte kommer til at blive ”ramt” af sin ledighed og jobsøgning på et tidspunkt, fordi man typisk agerer jobtager – og ikke jobmager.

Det betyder, at man kommer til at være meget reaktiv og afvente det rigtige jobopslag. Vi vil gerne invitere dig til at være proaktiv – og være jobmager. Af mange grunde som f.eks. at du vil opleve en langt bedre energi i din jobsøgning men også, fordi det skaber langt bedre resultater for dig som jobsøger. Og da vi har etableret, at SMV´erne ikke aktivt leder efter dig, selv om at de har brug for dig, så er der kun én vej at gå.

Så sæt i gang med at tagekontrol over din jobsøgning ved at være jobmager og gå ud og research efter uløste arbejdsopgaver i virksomhederne med udgangspunkt i dine talenter og kompetencer.

Du leder efter viden og netværk som jobmager

Mange tror fejlagtigt, at man som jobmager skal ud og sælge sine kompetencer til fremmede mennesker. Det er bestemt ikke en metode, som vi vil anbefale dig at bruge. Tværtimod skal du tænke dig selv som researcher; Du researcher efter uløste arbejdsopgaver og finder relevante videns personer, som kan hjælpe dig på vej til at blive afklaret på, hvad der konkret er efterspørgsel på i den pågældende branche og ikke mindst hvordan du kan se dig selv i den kontekst. Det kan være på LinkedIn, i erhvervsklyngerne, i brancheorganisationer eller i andre professionelle sammenhænge, hvor du kan finde relevant viden.

Turistmindsettet

Fremtidsforsker Anne Skare bruger ofte billedet på en turist, som én person, som er mere modig og nysgerrig, opsøgende og kreative i mødet med nye mennesker. Vi er ikke bekymret for at begå fejl. Vi observerer og tilpasser os. Vi har et mere åbent mindset og dømmer både andre og os selv mindre. Måske du genkender det fra dig selv som turist? Som jobmager er du også på en rejse, hvor du hverken kender destinationen eller kulturen.

Der er ingen, som forventer, at du har stor indsigt i deres branche eller de brændende platforme, som præger deres hverdag lige nu. Den forventning kan ofte stå i vejen for at tage kontakt til nye relationer, fordi man tror, at man skal vide det hele på forhånd. Men hvis du gjorde det, ville der jo ikke være nogen grund til at researche.

I klippet nedenfor kan høre chefkonsulent i Akademikerkampagnen, Kristina Falkvist, fortælle om hvordan man arbejder som jobmager i en SMV.

Derfor kalder vi det usynlige arbejdsmarked – men også usynligt for de højtuddannede, fordi SMV´erne ikke er præsenteret på uddannelsesinstitutionerne.  Det er altid de meget store corporate virksomheder, som har ressourcerne og muligheden for at tiltrække talent. Men SMV´erne har også brug for akademisk arbejdskraft.

Derfor taler vi om at være jobmager. En jobmager er én, der ikke lader sig bremse af, at der ikke er et veldefineret job. En jobmager afdækker selv potentialet for en jobmulighed – og ser det som en positiv position selv at kunne definere sine arbejdsopgaver.

Dine opgaver som jobmager er derfor; At afdække de brændende platforme gennem en god samtale med ejerlederen via et kaffemøde og at inspirere ejerlederen til at tro på, at du kan levere løsningen på hans/hendes udfordringer.

Værdiboksen er en øvelse, som skal hjælpe dig med at blive skarp på, hvilke arbejdsopgaver du kan udføre for din kommende arbejdsgiver, og hvilken værdi arbejdsopgaverne skaber for virksomheden. Værdiboksen tager udgangspunkt i dine unikke kompetencer, men nogle gange kan det svære svært at sætte ord på ens egne evner. Derfor er denne øvelse dynamisk og du kan starte flere steder. Med øvelsen bliver du i stand til helt konkret at sætte ord på hvordan dine kompetencer skaber værdi i virksomheden. Du bliver i stand til at forstå vigtigheden af dine faglige og personlige kompetencer og hvordan de hjælper dig med at udføre dit arbejde. 

Hold musen over billedet for at se eksempler. 

Din professionelle intuition

Når vi fortæller en potentiel arbejdsgiver hvad vi er gode til, kan vi ofte være lidt vævende og uklare i spyttet. De færreste af os er nemlig bevidste om, hvad vores væsentligste styrker er, fordi de ofte viser sig som intuitive talenter. Med andre ord er vores talent  ofte det, vi ”bare” gør uden at tænke nærmere over det. Der hvor vi tænker ”Det er da ikke noget særligt!”, uden at tillægge handlingen sønderlig værdi, fordi det føles så naturligt for os. 

En måde at skabe bevidsthed og klarhed over vores professionelle intuition er at gå på opdagelse i, hvornår vi egentligt er i flow. Ved at tænke på tidligere flowsituationer fra dit professionelle eller private liv, kan du komme på sporet af, hvilke særlige talenter og kompetencer du besidder. Det er netop ved at bringe dine personlige talenter i spil, at du skaber den største værdi for dig og din arbejdsgiver. Det er her, du har en professionel intuition, og det er her, du genererer energi og motivation.

Når du bliver bevidst om, hvornår og hvordan du kommer i flow, får du mulighed for at målrette din jobsøgning og karriereliv i retning af der, hvor du kan være i flow. Du får større mulighed for selv at påvirke, hvad du kommer til at arbejde med og hvordan . 

Vi er ikke hele tiden i flow. Det er en tilstand, som vi bevæger os ind og ud af i løbet af arbejdsopgaver og situationer. Flowsituationer opstår i de tilfælde, hvor der er et forholdsmæssigt match mellem en opgaves sværhedsgrad, og de kompetencer du besidder til at løse opgaven. I mange tilfælde vil rutinemæssige opgaver langsomt blive kedelige og trivielle, da vores kompetencer forøges og opgaven vedbliver den samme. Er en opgave derimod forholdsmæssigt svær, og har vi ikke de nødvendige kompetencer til at løse opgaven, vil vi blive overbelastet. Længere tids overbelastning kan i visse tilfælde resultere i stress, mens længere tids kedsomhed, vil have indflydelse på din arbejdsglæde og dit gå-på-mod.

Eksempel på Flow-historie