Den grønne omstilling er på mange måder megatrenden over dem alle. Verdenssamfundet er enige om at verdensøkonomien må omstilles og frigøres fra drivhusgasproducerende faktorer, men vejen derhen er lang, kringlet og endnu delvist ukendt.
For SMV’er er den grønne omstilling, et nyt politisk og markedsmæssigt vilkår. Det indebærer en konvergens, hvor virksomheder der formår at transformere sine produktionsgange og forretningsmodeller til de nye vilkår vil blive belønnet, mens andre vil forgå. Det betyder også, at den grønne omstilling vil kræve meget mere end ekspertise indenfor Power-to-X og ingeniørkunst. Der kommer til at være brug for alle fagligheder, når virksomhedernes forretningsmodeller skal gentænkes og anvendes i en ny kontekst.
Bæredygtighed er tidligere blevet betragtet som et altruistisk og relativt eksklusivt foretagende, hvor enkelte virksomheder frivilligt har omlagt deres produktion med henblik på særlige certificeringer, der efterfølgende har kunne give en større markedsværdi. Tænk eksempelvis på Økologi eller Fairtrade-ordningen.
Med EU’s lovgivningspakke “Green deal” introduceres der dog en række regulativer og love, som frem mod 2030 i stigende grad vil tvinge virksomheder og hele samfundsøkonomien til at tænke i miljømæssig, social og ledelsesmæssig bæredygtighed. Samtidigt har FN introduceret 17 verdensmål for bæredygtighed, som regeringer over hele kloden har forpligtiget sig til at stræbe efter. Det giver til sammen et stort politisk og reguleringsmæssigt pres mod virksomhederne, som i stigende grad skal kunne retfærdiggøre deres virke i en bæredygtig kontekst.
Ændringerne indebærer bl.a., at virksomhederne i fremtiden (for de største virksomheder allerede i 2025) vil skulle aflægge et bæredygtighedsregnskab (også kaldet ESG-rapportering) på lige linje med det traditionelle finansielle regnskab. I bæredygtighedsregnskabet opgøres det miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige bæredygtighedsaftryk af virksomhedens aktiviteter, med henblik på at forbrugere, investorer og regulatorer kan vurdere virksomhedens performance.
For jobmageren betyder det nye paradigme, at der i virksomhederne vil opstå et væld af nye opgaver og udfordringer der skal løses. Nogle opgaver vil kræve en solid teknisk indsigt, men variationen af opgaver og udfordringer virksomhederne møder vil være lige så mangfoldig som virksomhederne selv. Det betyder også, at den grønne omstilling vil give jobmuligheder for snart sagt alle profiler.
Den grønne omstilling giver bl.a. virksomhederne mulighed for at:
- Differentiere sit produkt på andet end prisen og den produktmæssige kvalitet.
- Tiltrække og fastholde kunder og investorer der værdsætter bæredygtige alternativer. Bæredygtighed fylder meget i forbrugernes bevidsthed og præferencedannelse, hvilket resulterer i en øget efterspørgsel på bæredygtige produkter og investeringer.
- Tiltrække dygtige medarbejdere og højne effektiviteten. En stor del af de nye generationer, der træder ind på arbejdsmarkedet, vægter virksomhedens formål og etik ligeså højt som løn, jobsikkerhed og prestige. En Gallup-undersøgelse viser at medarbejdere der arbejder “purpose-driven” oplever en højere jobtilfredshed.
- Spare penge på længere sigt ved at reducere sine udgifter til energiforbrug og tænke i cirkulære produktionsmetoder.
Eksempler på arbejdsopgaver indenfor grøn omstilling
- Udarbejdelse af ESG-rapportering. ESG-rapporteringen kræver ikke bare, at der udfærdiges et bæredygtighedsregnskab, men også at virksomhedens forretningsgange sættes op, så den nødvendige data kan tilvejebringes hensigtsmæssigt.
-
Udvikling og implementering af strategier for grøn omstilling. Med baggrund i ESG-rapporteringen bliver det muligt for virksomhederne at lave en baseline for virksomhedens aftryk, og etablere en strategi for fremtidige forbedringer. Dette kan omfatte at opstille målsætninger for reduktion af virksomhedens miljøpåvirkning og vurdere hvilke tiltag der mest omkostningseffektivt kan bidrage til den største forbedring.
-
Gennemførelse af miljømæssige livscyklusanalyser (LCA) for virksomhedens produkter eller tjenester. Dette kan omfatte at undersøge hele produktets livscyklus for at identificere områder, hvor der kan foretages miljømæssige forbedringer.
-
Udvikling af cirkulære forretningsmodeller og -strategier. Fremtidens rentable virksomheder vil være dem, der formår at integrere cirkulære forretningsmodeller, der minimerer affald, spild og energiforbrug og maksimerer produkternes værdi og levetid. Derfor skal virksomhederne i langt højere grad omkalfatre produktionen og forretningsmodellerne til en cirkulær tankegang i hele værdikæden.
-
Implementering af grønne initiativer, innovation og teknologier i virksomheden. Dette kan omfatte at indføre energieffektive teknologier, at anvende fornybare energikilder, at reducere affald og forurening, eller at implementere andre grønne løsninger.
-
Kommunikation af virksomheders grønne omstilling. Virksomhederne vil unægteligt komme til at bruge mange kræfter på deres grønne omstilling. I den proces bliver det helt centralt, at virksomhederne forstå at holde snor i fortællingen om hvor virksomheden er på vej hen. Det kan for kunder skabe en forståelse for nye initiativer og måske endda lede til et mersalg, og inden for virksomheden kan det skabe klarhed om forandringernes betydning og konsekvenser.
