Mød SMV'erne

Ejerledere som arketyper

Tema

Mød SMV'erne

Længde

Læsetid: 8 minutter

Tags

Ejerledere er selvfølgelig lige så forskellige som andre mennesker. Men, som vi har nævnt tidligere, så er de faktisk som samlet gruppe markant anderledes end andre ledertyper på nogle afgørende områder. Det betyder, at de har brug for nogle andre dialogformer, når de skal føle sig mødt i deres dialog.

For at du kan øve dig i at være bevidst i din kommunikation med ejerlederne, har Akademikerkampagnen i samarbejde med konsulentvirksomheden Pluss Leadership, udviklet en typologi med 4 arketyper af ejerledere; Hurtig fremad (rød), ny vækst (grøn), gået i stå (blå) & forandringsmoden (grå).

Vi har valgt at præsentere dig for alle 4 ejerledertyper, men vi anbefaler dig, at du primært har fokus på de røde og grønne ejerlederne, som har et erkendt behov for hjælp. De øvrige 2 typer har ofte brug for f.eks. konsulenthjælp eller et skub fra deres bestyrelse, hvis de har én sådan, før de vil rekruttere nye medarbejdere.

Med viden om ejerledernes arketyper kan du skærpe din kommunikation, så du kan blive endnu mere strategisk i din dialog med en ejerleder og dermed nemmere nå dine mål med samtalen.

Tom
Rød ejerleder: Lederen der vil hurtigt fremad

Karakteristika;

  • Højt drive, mod, iver og nysgerrighed
  • Sætter (for) mange skibe i søen
  • Er ofte krævende og konkurrencemindede

Har brug for:

  • Strategisk sparring
  • Hjælp til at træffe strategiske beslutninger og gerne beslutninger baseret på data frem for mavefornemmelse
  • Plan & struktur
  • Har ofte svært ved at slippe kontrollen og lede gennem andre, dvs. de risikerer at blive flaskehals

Kommunikation der virker til rød ejerleder:

  • Afklarende spørgsmål om projekter og deres bæreevne (så ejerlederen bliver hjulpet til at skabe indsigt)
Grøn ejerleder: Lederen der søger inspiration til ny vækst

Karakteristika:

  • Dynamiske og entusiastiske
  • Har en overbevisende adfærd
  • Men har også en erkendelse af, at tingene ikke længere kommer af sig selv
  • Kan typisk sætte ting i gang uden at sikre sig at organisationen har de rette kompetencer

Har brug for:

  • Mere struktur og styring
  • At få præsenteret nye perspektiver og ideer
  • At få tilført nye kompetencer til sin virksomhed

Kommunikation der virker til grøn ejerleder:

  • Vis potentiale ved f.eks. at sige; ”Jeg kan forestille mig, at du ….”
  • Giv håbet tilbage ved at skabe inspiration med tilførsel af nye ideer
Blå ejerleder: Lederen som er gået i stå

Karakteristika:

  • Udviklingen er gået i stå
  • Værner om status quo – man ved, hvad man har og ikke hvad man får
  • Mangel på overblik og frygt for at miste det
Grå ejerleder: Lederen i en forandringsmoden virksomhed

Karakteristika:

  • Erkendelse af at tiden er klar til udskiftning i ejer/lederskabet
  • Virksomheden er ejers hjertebarn og identitet
  • Parat til ændringer i organisationen – enten til salg, generationsskifte, etablering af professionel bestyrelse eller andet

Videre læsning